Forside
 Søndergade 13
 Ferielejligheden
 Oplev Tønder
 -Naturen
 -Udflugtsidéer
 -Museer
  
Oplev Tønder

Tønder, der er Danmarks ældste købstad, fik som den første by i Danmark købstadsrettigheder i 1243. 'Marskens hovedstad' er kendt for sine smukke gamle huse, og alt i byens centrum emmer af historie.

Helt tilbage fra 1100-tallet lå der en handelsplads ved Vidåens delta, og op gennem historien var Tønder en travl havneby.

Studehandel, kornhandel og kniplingeindustrien gjorde Tønder til en rig by, og de mange smukke gavlhuse fra 16-1700 tallet vidner herom.

I dag findes der i Tønder et rigt og varieret handelsliv med mange butikker, caféer og restauranter.

Handelsstandsforeningen sørger året igennem for spændende arrangementer i gågaden og på torvet, bl.a.

  • Gammeldags marked, med masser af små 'loppeboder' i gågaden
  • Gak-gak i gågaden
  • Sommermusik på torvet
  • Julemarked
  • og meget andet

Husk endelig også at kigge opad, når du går igennem gågaden. De mange smukke bygninger fortjener det. 

Kulturlivet i Tønder byder også på mange oplevelser.

Der er året igennem mange koncerter, med såvel klassisk som folkemusik.

Kunst på kunstmuseet, i skulpturhaven i Amtmandens have og flere gallerier.

Mange kunstnere har værksteder i byen og omegnen, se Vadehavskunst og Sønderjyske Kunstnere

Kristkirken fra 1500-tallet er også et besøg værd.

 

Vidåen løber gennem Tønder og byder på unikke udsigter.

 

Se meget mere hos Turistforeningen

Thilde & Finn Jørgen Madsen - Søndergade 13 - 6270 Tønder - tlf.: 9857 4297 - mail: finn@tf-madsen.dk - thilde@tf-madsen.dk